Søndag, 17. juli 2022

Jeg skulle hjemad, men det var egentlig ikke planen. Jeg skulle have besøgt Renate og Michael, som jeg mødte i Altenahr, men vejrudsigten truede med hedebølge på vej fra Spanien. Jeg besluttede at flygte mod nord. Ret meget over 25 grader i motorcykeltøj, er ikke rart og slet ikke i en kø. Jeg ville gerne tidligt afsted, mens det stadig var køligt, men der er først morgenmad på hotellet kl 9. Jeg var der 8:30 i håbet om, at der var nogen, der gad lave morgenmad til mig. Det gad hun i hvert fald ikke. Ikke engang en kop kaffe, så jeg brugte tiden på at skrive dagbog, sortere billeder og planlægge turen. Maden var først klar 9:20! Nå, jeg kom så først afsted kl 10:30. Jeg havde knap kørt en kilometer, før en politibil satte hornet i gang. Jeg troede, den ville om, men det var mig, de ville tale med. De to unge politimænd sagde, at jeg havde kørt, hvor der kun må køre cyklister. "Jamen, jeg har bare fuldt min GPS", sagde jeg. "Det er ikke en undskyldning for ikke at kigge efter skiltene", sagde en af dem. "Ændringen er ret ny, så det er nok ikke på din GPS. Det er heller ikke på vores". Det hjalp lidt på humøret og vi begyndte at småsnakke. Jeg skulle være glad for, at jeg kørte på MC, så jeg ikke fik en bøde, for der sad et kamera og tog billeder forfra af synderne og der har jeg jo ingen nummerplade. De kørte foran mig, til jeg var sikkert ude af byen og vi vinkede til hinanden.

Så gik det ellers løs på motorvejen. Det vil sige, at der sådan set ikke skete så meget, bortset fra at jeg kom fremad. Jeg har anskaffet mig disse dejlig hovedtelefoner med lyddæmpning, så jeg lyttede til min yndlingsmusik. Jeg havde kørt ca 2 timer og var kommet godt ind i Tyskland inden jeg holdt pause for at få noget at drikke og tanke MCen. 

Min nye Tomtom GPS fungerer upåklageligt og da den er koblet sammen med min telefon, kan den hente opdateret trafikinformation. Det er specielt godt, for så kan den dirigere mig udenom køer. Det gjorde den nemlig fint, så jeg ikke havde spildt tid, - men nok så væsentligt, skulle jeg ikke koge over i mit MC-tøj.

Jeg kørte på A1 og ved Bockel kørte jeg ind på rute 71. Pludselig kom der mange modkørende MCer. De var sikkert kommet fra færgen. Vi hilste på hinanden med det sædvanlige vink med venstre hånd. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har hilst på MCer på hele turen, men det er mange. Nede i Europa han man en tilføjelse til denne gestus. Hvis man overhaler en anden MCer, stikker man højre ben ud, når man lige er kommet foran ham. Det er i stedet for at vinke, for det er ret uhensigtsmæssigt at slippe gashåndtaget. Jeg har aldrig set denne hilsen i Danmark. Måske fordi ingen kan overhale mig. (Det var humor). Jeg ankom til Gasthaus Heiko Sieb (P7WX+GR Wischhafen) kl 17:50. Jeg havde da kørt 524km på 5 timer og 40 min eksklusivt pauser. Jeg fik hurtigt mit meget fine værelse og bagefter et par øl og senere en peberbøf til aftensmad. Der var ikke meget tilbage i mig, så jeg gik tidligt i seng.