Fredag, 8. juli 2022

Nu skulle det være. Jeg skulle smage deres rødvin.  Ifølge "Vin for Begyndere" skulle den bedste vinmager være Deutzer Hof. Der går en "Rotweinsweg" herfra hen til Mayschoss, hvor vinmageren holder til. En noget strabadserende vej eller nærmere sti med virkelige stigninger. Vejen bød imidlertid også på en fantastisk udsigt over de skrå vinmarker. Det er hældningen, der gør det muligt at lave rødvin her, som egentlig er for langt mod nord. Turen gik også gennem en dejlig skov, så den kan virkelig anbefales. Den er 4 km.

Jeg var den eneste på Deutzer Hof, - men det var også lidt tanken med at komme før middag. Jeg blev virkelig godt betjent af damen bag disken. Jeg skulle betale 2€ for hvert glas, hvis jeg ikke købte noget og det kunne jeg jo ikke. Jeg kan egentlig godt lide princippet. Så føler man sig ikke forpligtet til at købe og det kan jeg jo ikke, når jeg kører på MC. Jeg holdt mig til de røde, - Spätburgunder (Pinot Noir) og en enkelt Frühburgunder. Jeg smagte 10 ialt. De sidste 4-5 stykker var GG (Gross Gewächt = Grand Cru). Vinene smager altså bare godt, - selv de "billige", selvom der er noget mere "bund" i GG og en forskel på, hvor de kommer fra i Ahr. Det var også noget jeg lærte. Det er ikke bare skiffer det hele, men også andre jordbundstyper, der har indflydelse, men skiferen opsuger varmen om dagen og afgiver den om natten. De fleste GG-vine var lagret på eg, - nogle gange ny eg. Det kræver en noget kraftig vin, for at klare det, men det kunne de! Jeg er bare imponeret.

Så gik jeg hjemad langs floden, som havde gjort så meget skade for et år siden. Alle husene langs Ahr var ødelagt. Det lignede nærmest en krigszone. Alle steder var første etage ødelagt, men der var håndværkere alle steder, som skulle udbedre skaderne. Lige nu er der ingen supermarkeder eller butikker åbne. Mange restauranter og hoteller er lukkede. Det var virkelig en katastrofe. Flere steder var selv vinmarkerne ødelagt forneden.

Jeg havde gemt en flüte med skinke og ost fra morgenmaden, som jeg ville have til frokost, men hotellet serverede endnu ikke øl, så jeg  måtte gå op til Shell og købe noget øl. Der er ingen butikker. Jeg satte mit på terrassen. Et ældre ægtepar kom til bordet ved siden af mens jeg drak min øl. Vi faldt snak og han talt engelsk med tydelig engelsk accent, men han var tysker. Han havde studeret i Newcastle i sine unge dage, så vi fortsatte vor samtale på engelsk.

Jeg besluttede, at jeg skulle gå op til borgen over byen. En hvilken som helst vinby, med respekt for sig selv, har en borg oppe på bjerget over byen. Her er det Burg Ahr. Det er en ruin, men udsigten er igen flot.

Nu skriver jeg dagbog og gider ikke mere i dag. Ægteparret fra før kom og jeg bad dem sætte sig ved mit bord. Vi fik virkelig en god samtale, men hustruen havde tydeligvis taleproblemer. Jeg tænkte, at hun havde være udsat for en blodprop i hjernen, men det skulle senere vise sig, at hun led af en sjælden form for demens, men som hun ikke ville erkende. Hendes intelligens havde tilsyneladende ikke lidt tydelig skade, men manden sagde, at hun formentlig ville dø om otte år og at den sværeste tid for ham ville komme. Skrækkelig skæbne. De gik til vinsmagning i en nærliggende by og jeg bestilte noget at spise. Jeg havde drukket resten af vinen fra i går, men kunne godt drikke endnu et glas, så jeg bestilte nok en flaske. Så kunne jeg drikke resten i morgen. Der var fyldt på terrassen, så pludselig satte en dame sig ved mit bord og jeg skal love for, at det ikke var svært at komme i snak med hende. Hun var engelsklærer, så det blev igen på engelsk. Hun hed Nikole og vi snakkede sammen resten af aftenen og havde løst de fleste af verdens problemer, da vi sagde godnat. Vi nåede da lige at blive Facebook-venner.