Jeg hilste lige på Nikola fra i går til morgenmaden. Hun skulle afsted og undervise i engelsk. Jeg havde bestemt, at jeg lige ville køre en tur langs Ahr-floden ud til, hvor den løber ud i Rhinen i byen Krip og Remargen. Derfra går en færge over til den anden side. Jeg vil sige, at man godt kan blive lidt skuffet over Ahr, når man ved hvor stor ødelæggelse, den har foretaget. Det er nærmest bare en bæk, der løber ud i Rhinen, men den har altså revet en bro væk lige før udløbet.
Jeg kørte derud langs den nordlige side af Ahr, så hjemad skulle jeg lige se, om man kunne køre på sydsiden også. Det kan man ikke, - i hvert fald ikke særlig nemt. I byen Heimersheim kørte jeg forvildet rundt i ensrettede gader på jagt efter en vej til den store bro over dalen. Det viste sig, at der er lavet en lille bro over floden, så jeg kunne komme over på ruten for udturen, og så køre hjemad. Jeg havde set nogle imponerende stejle skrænter med vin på terrasser. Det ville jeg lige se og måske tage nogle billeder af. Det var i Walportzheim. Jeg kravlede op ad meget stejle stier, som ind imellem var trapper. Vinstokkene stod på små terrasser med ganske få rækker op af en mur til næste terrasse.
Murene var bygget af skiffersten, som er jordbunden her på egnen. Skifferen bliver meget varm i solen og man kan godt forestille sig, at det hjælper vinstokkene med at holde varmen om natten.
Nu var jeg ved at være sulten og ville købe en sandwich på benzinstationen, men der var udsolgt. Så måtte jeg sulte, for der er ikke rigtig mange steder, der har åben. Ikke engang, hvor jeg bor. De åbner først kl 17. Jeg satte mig i gårdhaven og drak en øl og hørte podcast. I morgen skal jeg videre til Mosel, så jeg tager lige en slapper. Det er jo ferie!
Jeg fik en salat til frokost kl 16:30! Ægteparret (Michael og Renate) fra i går kom og satte sig ved bordet og vi havde en virkelig god og hyggelig samtale om alt muligt. Renate kunne ikke helt deltage, men Michael kunne fuldt ud fylde ud for hende. Jeg fik blandt andet flere tips at se i området, - f.eks. Radioteleskop Effelberg. Aftensmaden blev husets burger og vi snakkede til, vi skulle i seng.
Kommentarer
Send en kommentar