Huset Lenz har restaurant, men de bruger den kun til morgenmad, som til gengæld er god. Bedste indtil nu. Der var bl a blandet frugt, som jeg tager som dessert.
Det er alligevel begrænset, hvor meget tøj man kan have med på ferie, når man køre MC og måske skal være væk 14 dage eller mere. Jeg har derfor medbragt håndvaskesæbe og vaskede underbukser og andet her til morgen. Vejret var overskyet, men lunt og det skulle blive endnu lunere henover dagen. Intet problem med at få tøjet tørret.
Lenz holder åbenbart ikke selv vinsmagning og jeg havde lidt problemer med at finde et sted. Jeg valgte derfor at gå til Turistinformationen i byen og hun hjalp mig. Hun anbefalede Weingut Paulushof og ringede til dem og aftalte, jeg kunne komme. Jeg gik derop og satte mig og ventede. Efter en halv time gik jeg ovenpå og fandt fruen i gang med rengøringen. Hun så overhovedet ikke ud til at have noget imod at blive afbrudt i sine gøremål og viste mig beredvillig ind i deres butik og smagelokale. Jeg forklarede hende, at jeg ikke kunne købe noget, da jeg er på MC og at jeg fortrinsvis er interesseret i tør Riesling. Det var helt i orden, men vi startede dog med Weisburgunder (Pinot Blanc) og Rivaner (Müller Thurgau). Egentlig ganske gode vine, men ikke Riesling. Jeg fik hele deres portefølje at tørre Riesling. Det blev en 8-10 stykker. Hun fortalte om det forskellige jordbund de gror på. Rød, grå eller blå skiffer. Langt de fleste på den anden side af Mosel, hvis skrænter er stejle og vender mod syd. Forresten går der en jernbane der, men for ikke at ødelægge vinmarkerne, har man gravet Tysklands længste tunnel til tog under skrænterne.
Jeg sluttede smagningen med et par meget søde vine og et par weinbrand. Så var det tid at gå hjem. Jeg smed fotografiapparatet og trøjen og gik ned til flodbredden og fik lidt salat til frokost.
På hjemvejen fandt jeg stedet, hvor vi boede, da børnene var små. De hedder Lötz.og de åbnede imidlertid først kl. 17, så jeg gik hjem og hvilede mig. Da jeg kom derned, var det datteren, der stod for at modtage gæster, men inden længe kom faderen og jeg mener at kunne genkende ham. Vi talte lidt dengang og nu. Moderen levede stadig og han havde tydeligvis fået en fin forretning op at stå. Han blev lidt og forklarede om vinene. Han havde fine Rieslings. Jeg smagte nok en 10 stykker, men betalte kun 10€, selvom det nok burde have været mere. Efter smagningen gik jeg op til en restaurant i nærheden, som datteren anbefalede. Den var styret af asiater, men det var tysk/internationalt mad, dog med en anelse asiatisk tilsnit. Derhjemme sad jeg egentlig bare og ventede på, at jeg kunne gå i seng.
Kommentarer
Send en kommentar