Torsdag, 7. juli 2022 - Til Ahr


Morgenmaden var sådan set udmærket, når man tænker på, at det er Tyskland og at det ikke kostede så meget. Jeg kørte kl 10 og ville en lille omvej gennem Lüneburger Heide. Jeg havde egentlig forventet en hede, men det jeg så, var skov, lidt landbrugsarealer og meget lidt hede. Så du får ingen billeder af det.

Jeg skulle køre 450km til Altenahr ved Ahr-floden. Lidt ambitiøst, når man tænker på, at jeg har ondt i den højre skulder, når jeg kører MC. Det gik egentlig stille og roligt dernedad, - altså bortset fra en del regn. Jeg har godt tøj, men det blev vådt. Det blev jeg ikke! Jeg fordrev tiden med at genhøre en Podcast fra "Vin for Begyndere" om Ahr og dets vine. Nu ved jeg i hvert fald at jeg skal besøge Weingut Deutzer Hof. Jeg hørte også lidt "Genstart" fra DR. Simpelthen en fantastisk Podcast at få forstand af.  

Jeg ankom til Hotel Zum Traube kl 16.30 og fik et lille værelse med skrå vægge oppe under taget. Der er 40 trin derop. Til gengæld kunne jeg slippe med at betale €70 pr. nat. Jeg har tilbragt resten af eftermiddagen med et par øl i deres gårdhave. 


Jeg orker ikke at gå rundt i byen, så jeg spiser, hvad de har på menuen. Svineschnitzel med pommes. Dertil fik jeg (selvfølgelig) en Ahr-rødvin på Spätburgunder (tysk for Pinot Noir). Hmm, - den smager altså godt. Jeg glæder mig til at smage flere af dem.

 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Mandag, 11. juli 2022

Fredag, 15. juli 2022

Lørdag, 16. juli 2022