Opslag

Mandag, 18. juli 2022

Morgenmadsservicen på hotellet var meget bedre end i Belgien. Jeg havde sagt, at jeg gerne ville have morgenmad kl 8. Jeg var dernede et kvarter før, men jeg kunne få morgenmaden straks. Det var fint og jeg kunne køre ned til færgen kl. 9:30. På vejen derned kom jeg igen på kant med loven. Jeg blev blitzed igennem en lille by. Jeg kørte vist 60 km, hvor man kun må køre 50. Igen er jeg glad for, at der ikke sidder nummerplade foran. Der var en lille kø til færgen, men motorcykler på køre foran. De skal nemlig stilles på færgen, så der er plads til bilerne. Der sejler mindst to færger og turen tager ca en halv time. Der var tre andre motorcykler, - Harley Davidson. De havde været til HD-træf nede i Eifelbjerge hvor jeg kørte forvildet rundt. Jeg spurgte den ene, hvor hurtigt de kørte på de tyske motorveje. "Mellem 80 og 100", svarede han. "Så tager det da sin tid at komme dernede fra. Jeg har svært ved at holde min under 150km/t", svarede jeg. Fra Glückstadt gik det g

Søndag, 17. juli 2022

Jeg skulle hjemad, men det var egentlig ikke planen. Jeg skulle have besøgt Renate og Michael, som jeg mødte i Altenahr, men vejrudsigten truede med hedebølge på vej fra Spanien. Jeg besluttede at flygte mod nord. Ret meget over 25 grader i motorcykeltøj, er ikke rart og slet ikke i en kø. Jeg ville gerne tidligt afsted, mens det stadig var køligt, men der er først morgenmad på hotellet kl 9. Jeg var der 8:30 i håbet om, at der var nogen, der gad lave morgenmad til mig. Det gad hun i hvert fald ikke. Ikke engang en kop kaffe, så jeg brugte tiden på at skrive dagbog, sortere billeder og planlægge turen. Maden var først klar 9:20! Nå, jeg kom så først afsted kl 10:30. Jeg havde knap kørt en kilometer, før en politibil satte hornet i gang. Jeg troede, den ville om, men det var mig, de ville tale med. De to unge politimænd sagde, at jeg havde kørt, hvor der kun må køre cyklister. "Jamen, jeg har bare fuldt min GPS", sagde jeg. "Det er ikke en undskyldning for ikke at kigge e

Lørdag, 16. juli 2022

Billede
Du har sikkert ligget søvnløs det meste af natten, fordi du er spændt på, hvorfor jeg er kørt til en totalt ukendt by i Belgien, - af alle lande. Nu udløses spændingen. Jeg vil knap 20 km nordpå over grænsen til ... Belgien, - inde i Holland. Der er en lille by, der i Belgien hedder Baarle-Hertog, men i Holland hedder Baarle-Nassau (CWVJ+87 Baarle-Nassau), Holland). Byen er opdelt i 30 enklaver af Belgien og Holland inde i hinanden. Jeg hørte første gang om det af en DR-korrespondent, der syntes, han ville underholde seerne med denne underlighed. Jeg blev meget forundret og interesseret og det skulle jeg se engang. Det er måske lidt nørdet, men underlige statsdannelser interesserer mig. Man skulle så tro, at det nærmest var en kuriositet nutildags, men det er det ikke. Hvert land tager det meget seriøst og de sidste uløste uenigheder blev først ordnede i 70'erne. Og det er ikke en ny foreteelse. Dannet i 1198, som et lån til en Hertug Baarle-Hertog. Byen har to borgmestre, separat

Fredag, 15. juli 2022

Billede
Der er flyttet et spøgelse ind i min GPS. Det skete efter regnen på vej herned. Spøgelset taster selv på skærmen og prøver at føre mig mærkelige steder hen. Det var sikkert samme spøgelse, der var flyttet ind i mit hovede, da jeg skulle fra Altenahr til Pünderich ved Mosel. Så da jeg alligevel skal nordpå i dag, lægger jeg lige vejen forbi Trier, hvor jeg kan købe en ny Tomtom GPS. Ellers kommer jeg nok ikke hjem.  Vejen derind gik meget fint og jeg fik hurtigt tilrettet GPS, så jeg kunne køre videre til Turnhout i Belgien (8WFX+23 Turnhout, Belgien), men forinden kunne jeg ligeså godt se byen. Det er en gammel romerby, så jeg forventede en del ruiner, men det er der ikke. Det eneste jeg fandt var en Basilika og så Porte Negra. Vel romertidens byport. Den er sort, men det skyldes måske forurening. Jeg spiste lige en Flammenkuche, inden jeg kørte videre til Turnhout.  Jeg skal bo der to dage og hvad jeg skal der, vil jeg lade være en "Cliff Hanger" til i morgen.  Ved Liege kom

Torsdag, 14. juli 2022

Billede
Vejret var ganske nydeligt til en sejltur til Bernkastel-Kues og hjem igen. Det er en dagsrejse og en rolig en af slagsen. Jeg indløste billet ved en dame, der kom nogle minutter før afgang. Kl. 10.10 gik jeg ombord og satte mig mig øverst oppe på dækket med frit udsyn til vinmarkerne og vinbyerne. Vi gled stille og roligt op ad Mosel, lagde til af og til for at tage nye passagerer med. Jeg lagde mærke til at damen stod  ved anløbsbroen før vi havde lagt til. Hun kørte åbenbart langs ruten og solgte billetterne.    Ind imellem blev marker og byer forklaret over en højtaler på tysk. Jeg forstod noget af det, men det betød heller ikke så meget, jeg slappede bare af med den fantastiske udsigt. Det tog nok en tre timer før vi lagde til i Berncastel-Kues og skibet blev tømt. Jeg gik lidt rundt og det kunne se ud som om, at det meste foregik i Berncastel på den sydlige bred. Det var en meget smuk og gammel by med snævre gader og noget af en turistfælde, men jeg tog alligevel en del billeder.

Onsdag, 13. juli 2022

Billede
Jeg havde planlagt at tage flodbåden op ad Mosel til Bernkasten-Kues, men det skulle vise sig den ikke sejler om onsdagen. Nå, skidt med det. Så tager jeg bare turen til Ürzig ( X2H4+9M7 Ürzig ). Jeg ville op og se den fine udsigt og samtidig også se de stejle vinmarker. Det var egentlig Michael, der havde anbefalet det og det skulle vise sig, at man kan køre op til udsigterne. Jeg kørte ad bagvejen hjemad til Traben-Trarbach. Bare for at se byen. Jeg parkerede ved flodbreden på den nordlige bydel kaldet Traben. Der var ikke meget liv. Det er der i det hele taget ikke her på egnen. Højsæsonen er ikke indtrådt endnu, så der går kun pensionistturister rundt. Jeg fandt en lille restaurant ved flodbredden, hvor jeg kunne få mig en salat og så køre hjem bagefter.  Jeg havde et par aftaler om vinsmagning senere på eftermiddagen, så jeg slappede lidt af inden jeg gik ud i byen ved tre-tiden. Jeg kom lidt for tidligt til Clement Busch ( https://clemens-busch.de/ ) (24VH+3R Pünderich). Efter si

Tirsdag, 12. juli 2022

Billede
Så blev det et andet vejr. Der har været lidt overskyet og en meget behagelig temperatur, men nu er solen kommet og temperaturen er steget. Jeg valgte "selvfølgelig" at bestige Europas stejleste vinmark, - Bremmer Colmont (4449+26W Bremm). Det er vel en halv times kørsel fra Pünderich. Jeg så en helikopter sprøjte vinmarkerne, da jeg kom derhen. Vandreturen startede fra byen og stien går meget stejlt op langs nogle vinmarker. Højt oppe går stien på langs af skrænten og man får den mest fantastiske udsigt.   Det var en rundtur, så jeg kom tilbage til motorcyklen. Jeg kørte tilbage og holdt lige ind i Zell, hvor jeg ville købe en sandwich til frokost. Jeg fandt ingen supermarked, med der var en velforsynet tankstation. Jeg spiste frokosten og gik ned i byen. Jeg ville se om jeg kunne finde en vinmager, der ville give en vinsmagning. Det skulle vise sig at være ret svært, da de først åbner sidst på ugen og først kl 17, med mindre man har en aftale. Så jeg lullede lidt rundt og v