MC-tur 2022 - Tyskland

Morgenmadsservicen på hotellet var meget bedre end i Belgien. Jeg havde sagt, at jeg gerne ville have morgenmad kl 8. Jeg var dernede et kvarter før, men jeg kunne få morgenmaden straks. Det var fint og jeg kunne køre ned til færgen kl. 9:30. På vejen derned kom jeg igen på kant med loven. Jeg blev blitzed igennem en lille by. Jeg kørte vist 60 km, hvor man kun må køre 50. Igen er jeg glad for, at der ikke sidder nummerplade foran. Der var en lille kø til færgen, men motorcykler på køre foran. De skal nemlig stilles på færgen, så der er plads til bilerne. Der sejler mindst to færger og turen tager ca en halv time. Der var tre andre motorcykler, - Harley Davidson. De havde været til HD-træf nede i Eifelbjerge hvor jeg kørte forvildet rundt. Jeg spurgte den ene, hvor hurtigt de kørte på de tyske motorveje. "Mellem 80 og 100", svarede han. "Så tager det da sin tid at komme dernede fra. Jeg har svært ved at holde min under 150km/t", svarede jeg. Fra Glückstadt gik det g

Jeg skulle hjemad, men det var egentlig ikke planen. Jeg skulle have besøgt Renate og Michael, som jeg mødte i Altenahr, men vejrudsigten truede med hedebølge på vej fra Spanien. Jeg besluttede at flygte mod nord. Ret meget over 25 grader i motorcykeltøj, er ikke rart og slet ikke i en kø. Jeg ville gerne tidligt afsted, mens det stadig var køligt, men der er først morgenmad på hotellet kl 9. Jeg var der 8:30 i håbet om, at der var nogen, der gad lave morgenmad til mig. Det gad hun i hvert fald ikke. Ikke engang en kop kaffe, så jeg brugte tiden på at skrive dagbog, sortere billeder og planlægge turen. Maden var først klar 9:20! Nå, jeg kom så først afsted kl 10:30. Jeg havde knap kørt en kilometer, før en politibil satte hornet i gang. Jeg troede, den ville om, men det var mig, de ville tale med. De to unge politimænd sagde, at jeg havde kørt, hvor der kun må køre cyklister. "Jamen, jeg har bare fuldt min GPS", sagde jeg. "Det er ikke en undskyldning for ikke at kigge e

Du har sikkert ligget søvnløs det meste af natten, fordi du er spændt på, hvorfor jeg er kørt til en totalt ukendt by i Belgien, - af alle lande. Nu udløses spændingen. Jeg vil knap 20 km nordpå over grænsen til ... Belgien, - inde i Holland. Der er en lille by, der i Belgien hedder Baarle-Hertog, men i Holland hedder Baarle-Nassau (CWVJ+87 Baarle-Nassau), Holland). Byen er opdelt i 30 enklaver af Belgien og Holland inde i hinanden. Jeg hørte første gang om det af en DR-korrespondent, der syntes, han ville underholde seerne med denne underlighed. Jeg blev meget forundret og interesseret og det skulle jeg se engang. Det er måske lidt nørdet, men underlige statsdannelser interesserer mig. Man skulle så tro, at det nærmest var en kuriositet nutildags, men det er det ikke. Hvert land tager det meget seriøst og de sidste uløste uenigheder blev først ordnede i 70'erne. Og det er ikke en ny foreteelse. Dannet i 1198, som et lån til en Hertug Baarle-Hertog. Byen har to borgmestre, separat

Der er flyttet et spøgelse ind i min GPS. Det skete efter regnen på vej herned. Spøgelset taster selv på skærmen og prøver at føre mig mærkelige steder hen. Det var sikkert samme spøgelse, der var flyttet ind i mit hovede, da jeg skulle fra Altenahr til Pünderich ved Mosel. Så da jeg alligevel skal nordpå i dag, lægger jeg lige vejen forbi Trier, hvor jeg kan købe en ny Tomtom GPS. Ellers kommer jeg nok ikke hjem.  Vejen derind gik meget fint og jeg fik hurtigt tilrettet GPS, så jeg kunne køre videre til Turnhout i Belgien (8WFX+23 Turnhout, Belgien), men forinden kunne jeg ligeså godt se byen. Det er en gammel romerby, så jeg forventede en del ruiner, men det er der ikke. Det eneste jeg fandt var en Basilika og så Porte Negra. Vel romertidens byport. Den er sort, men det skyldes måske forurening. Jeg spiste lige en Flammenkuche, inden jeg kørte videre til Turnhout.  Jeg skal bo der to dage og hvad jeg skal der, vil jeg lade være en "Cliff Hanger" til i morgen.  Ved Liege kom

Vejret var ganske nydeligt til en sejltur til Bernkastel-Kues og hjem igen. Det er en dagsrejse og en rolig en af slagsen. Jeg indløste billet ved en dame, der kom nogle minutter før afgang. Kl. 10.10 gik jeg ombord og satte mig mig øverst oppe på dækket med frit udsyn til vinmarkerne og vinbyerne. Vi gled stille og roligt op ad Mosel, lagde til af og til for at tage nye passagerer med. Jeg lagde mærke til at damen stod  ved anløbsbroen før vi havde lagt til. Hun kørte åbenbart langs ruten og solgte billetterne.    Ind imellem blev marker og byer forklaret over en højtaler på tysk. Jeg forstod noget af det, men det betød heller ikke så meget, jeg slappede bare af med den fantastiske udsigt. Det tog nok en tre timer før vi lagde til i Berncastel-Kues og skibet blev tømt. Jeg gik lidt rundt og det kunne se ud som om, at det meste foregik i Berncastel på den sydlige bred. Det var en meget smuk og gammel by med snævre gader og noget af en turistfælde, men jeg tog alligevel en del billeder.

Jeg havde planlagt at tage flodbåden op ad Mosel til Bernkasten-Kues, men det skulle vise sig den ikke sejler om onsdagen. Nå, skidt med det. Så tager jeg bare turen til Ürzig ( X2H4+9M7 Ürzig ). Jeg ville op og se den fine udsigt og samtidig også se de stejle vinmarker. Det var egentlig Michael, der havde anbefalet det og det skulle vise sig, at man kan køre op til udsigterne. Jeg kørte ad bagvejen hjemad til Traben-Trarbach. Bare for at se byen. Jeg parkerede ved flodbreden på den nordlige bydel kaldet Traben. Der var ikke meget liv. Det er der i det hele taget ikke her på egnen. Højsæsonen er ikke indtrådt endnu, så der går kun pensionistturister rundt. Jeg fandt en lille restaurant ved flodbredden, hvor jeg kunne få mig en salat og så køre hjem bagefter.  Jeg havde et par aftaler om vinsmagning senere på eftermiddagen, så jeg slappede lidt af inden jeg gik ud i byen ved tre-tiden. Jeg kom lidt for tidligt til Clement Busch ( https://clemens-busch.de/ ) (24VH+3R Pünderich). Efter si

Så blev det et andet vejr. Der har været lidt overskyet og en meget behagelig temperatur, men nu er solen kommet og temperaturen er steget. Jeg valgte "selvfølgelig" at bestige Europas stejleste vinmark, - Bremmer Colmont (4449+26W Bremm). Det er vel en halv times kørsel fra Pünderich. Jeg så en helikopter sprøjte vinmarkerne, da jeg kom derhen. Vandreturen startede fra byen og stien går meget stejlt op langs nogle vinmarker. Højt oppe går stien på langs af skrænten og man får den mest fantastiske udsigt.   Det var en rundtur, så jeg kom tilbage til motorcyklen. Jeg kørte tilbage og holdt lige ind i Zell, hvor jeg ville købe en sandwich til frokost. Jeg fandt ingen supermarked, med der var en velforsynet tankstation. Jeg spiste frokosten og gik ned i byen. Jeg ville se om jeg kunne finde en vinmager, der ville give en vinsmagning. Det skulle vise sig at være ret svært, da de først åbner sidst på ugen og først kl 17, med mindre man har en aftale. Så jeg lullede lidt rundt og v

Huset Lenz har restaurant, men de bruger den kun til morgenmad, som til gengæld er god. Bedste indtil nu. Der var bl a blandet frugt, som jeg tager som dessert. Det er alligevel begrænset, hvor meget tøj man kan have med på ferie, når man køre MC og måske skal være væk 14 dage eller mere. Jeg har derfor medbragt håndvaskesæbe og vaskede underbukser og andet her til morgen. Vejret var overskyet, men lunt og det skulle blive endnu lunere henover dagen. Intet problem med at få tøjet tørret. Lenz holder åbenbart ikke selv vinsmagning og jeg havde lidt problemer med at finde et sted. Jeg valgte derfor at gå til Turistinformationen i byen og hun hjalp mig. Hun anbefalede Weingut Paulushof og ringede til dem og aftalte, jeg kunne komme. Jeg gik derop og satte mig og ventede. Efter en halv time gik jeg ovenpå og fandt fruen i gang med rengøringen. Hun så overhovedet ikke ud til at have noget imod at blive afbrudt i sine gøremål og viste mig beredvillig ind i deres butik og smagelokale. Jeg for

Michael foreslog i går, at jeg kunne besøge Radioteleskopet Effenberg, som skulle være verdens største i diameter, - indtil amerikanerne byggede et, der nogle få meter større. Det er en ½ times kørsel fra Altenahr. Dog i den forkerte retning, hvis man vil til Koblenz, som jeg. Det gik overhovedet ikke som planlagt. Først og fremmest er min MC-GPS stået fuldstændig af, formentlig pga regnen på vej herned. Så kan jeg bruge Google Maps på min telefon, men så skal jeg stoppe for at se på den. Alt i alt endte det med at jeg kørte rundt i Effelbjergene en times tid uden at finde noget teleskop. Der var godt nok overskyet, så jeg kunne ikke navigere efter solen. Men alligevel kørte jeg næsten konsekvent i den forkerte retning. Nu siger man godt nok, at det faktisk er meningen, at man skal køre forkert, når man er på MC, men det kan også blive for meget. Der var fyldt med MC'er på vejene og vejene var også ualmindelig velegnede til at køre MC på. Jeg øvede mig lidt på ideallinjekørsel

Jeg hilste lige på Nikola fra i går til morgenmaden. Hun skulle afsted og undervise i engelsk. Jeg havde bestemt, at jeg lige ville køre en tur langs Ahr-floden ud til, hvor den løber ud i Rhinen i byen Krip og Remargen. Derfra går en færge over til den anden side. Jeg vil sige, at man godt kan blive lidt skuffet over Ahr, når man ved hvor stor ødelæggelse, den har foretaget. Det er nærmest bare en bæk, der løber ud i Rhinen, men den har altså revet en bro væk lige før udløbet.  Jeg kørte derud langs den nordlige side af Ahr, så hjemad skulle jeg lige se, om man kunne køre på sydsiden også. Det kan man ikke, - i hvert fald ikke særlig nemt. I byen Heimersheim kørte jeg forvildet rundt i ensrettede gader på jagt efter en vej til den store bro over dalen. Det viste sig, at der er lavet en lille bro over floden, så jeg kunne komme over på ruten for udturen, og så køre hjemad. Jeg havde set nogle imponerende stejle skrænter med vin på terrasser. Det ville jeg lige se og måske tage nogle bi

Nu skulle det være. Jeg skulle smage deres rødvin.  Ifølge "Vin for Begyndere" skulle den bedste vinmager være Deutzer Hof. Der går en "Rotweinsweg" herfra hen til Mayschoss, hvor vinmageren holder til. En noget strabadserende vej eller nærmere sti med virkelige stigninger. Vejen bød imidlertid også på en fantastisk udsigt over de skrå vinmarker. Det er hældningen, der gør det muligt at lave rødvin her, som egentlig er for langt mod nord. Turen gik også gennem en dejlig skov, så den kan virkelig anbefales. Den er 4 km. Jeg var den eneste på Deutzer Hof, - men det var også lidt tanken med at komme før middag. Jeg blev virkelig godt betjent af damen bag disken. Jeg skulle betale 2€ for hvert glas, hvis jeg ikke købte noget og det kunne jeg jo ikke. Jeg kan egentlig godt lide princippet. Så føler man sig ikke forpligtet til at købe og det kan jeg jo ikke, når jeg kører på MC. Jeg holdt mig til de røde, - Spätburgunder (Pinot Noir) og en enkelt Frühburgunder. Jeg smagte

Morgenmaden var sådan set udmærket, når man tænker på, at det er Tyskland og at det ikke kostede så meget. Jeg kørte kl 10 og ville en lille omvej gennem Lüneburger Heide. Jeg havde egentlig forventet en hede, men det jeg så, var skov, lidt landbrugsarealer og meget lidt hede. Så du får ingen billeder af det. Jeg skulle køre 450km til Altenahr ved Ahr-floden. Lidt ambitiøst, når man tænker på, at jeg har ondt i den højre skulder, når jeg kører MC. Det gik egentlig stille og roligt dernedad, - altså bortset fra en del regn. Jeg har godt tøj, men det blev vådt. Det blev jeg ikke! Jeg fordrev tiden med at genhøre en Podcast fra "Vin for Begyndere" om Ahr og dets vine. Nu ved jeg i hvert fald at jeg skal besøge Weingut Deutzer Hof. Jeg hørte også lidt "Genstart" fra DR. Simpelthen en fantastisk Podcast at få forstand af.   Jeg ankom til Hotel Zum Traube kl 16.30 og fik et lille værelse med skrå vægge oppe under taget. Der er 40 trin derop. Til gengæld kunne jeg sl

 Det er lidt sent jeg tager afsted i år. Det er der flere årsager til. Jeg har haft meget travlt med at bygge drivhus i haven. For at skaffe plads, skulle der køres MANGE trailerfulde jord væk. Dernæst skulle der bygges støttemur, køres sand på og til sidst lægges fliser. Det tog vel et par måneder, hvor jeg i lang til tog en trailer fuld af jord om dagen, men så, sidst i april, blev drivhuset leveret og så gjaldt det om at blive færdig. Vi havde planter, der ventede på at komme og nyde solen. Drivhuset stod vel færdig i midten af maj. Nu havde jeg imidlertid fået en til til en Grå Stær-operation i begge øjne. Den første 31. maj. Så skulle der gå 14 dage og så det andet øje. så endnu 14 dag og i går var jeg så til det sidste tjek og alt var i orden. Vejret er ikke for godt i Danmark, så nu trænger jeg til lidt tid til mig selv, så jeg kørte i morges. Jeg sidder nu i Lüneburger Heide, nærmere bestemt Gasthof Heidelust i Wesel (kopier dette ind i søgefeltet i Google Maps: 6WG9+WR Undelo